Brøndby Strand Fotoklub ønsker at være et fællesskab for alle med interesse for fotografering, på tværs af viden, etnicitet, køn og – til en vis grad – alder og bopæl.
Brøndby Strand Fotoklub mål er at fremme medlemmernes evner og interesse for fotografering.
Det er klubbens formål at dele erfaringer og gode råd mellem medlemmerne samt at udvikle medlemmernes fotografiske færdigheder.
Dette gør vi ved:
at samle fotointeresserede i et fællesskab, med respekt for forskelligheden
at afholde ugentlige klubmøder
at udveksle viden om de nyeste teknikker indenfor billedbehandling og fotografering gennem workshops og foredrag
gensidigt at inspirere, udvikle og udfordre medlemmers fotografisk udtryk
at deltage i, og selv afholde fotokonkurrencer og fotoudstillinger
at stille klubbens lokaler og udstyr til rådighed for medlemmerne
at skabe rammer for socialt samvær for medlemmer og gæster
at forene vores hobby med masser af hygge
Vi vil gennem vores billeder tegne et positivt billede af området omkring Brøndby Strand.
Og ikke mindst forstår vi at hygge os, både hver for sig og når vi er sammen om de forskellige arrangementer.